Læs altid vores betingelser inden bestilling og modtagelse af vores tjenesteydelser.
ACCEPT AF HANDELSVILKÅR
-
Ved benyttelse af Kvalitet Rens serviceydelser, så accepterer du samtidig at være indforstået med følgende nedenstående vilkår og betingelser. Handelsbetingelserne er til for både at beskytte Kvalitet Rens som sælger, men os dig som køber.
-
Accept sker uanset bestilling via Messenger, kontaktformular, e-mail eller telefon, som er Kvalitet Rens kommunikationskanaler.
-
Vi opfordrer altid til, at du læser handelsbetingelserne grundigt igennem, inden du accepterer køb af en af vores serviceydelser.
-
Kvalitet Rens, er til enhver tid berettiget til at ændre nuværende handelsbetingelser.
ANVENDELSE OG DEFINITION
-
Disse handelsbetingelser (kaldet ”betingelserne”) gælder for alle tjenesteydelser, der bliver solgt gennem www.kvalitet-rens.dk (”hjemmesiden”), www.facebook.com/kvalitetRens/ (Facebook) eller m.me/kvalitetRens (Messenger) af virksomheden Kvalitet Rens.
-
Betingelserne går til enhver tid forud for købers egne betingelser, også selvom køber henviser til egne eller andre betingelser der er defineret i brev, e-mail, sms, på socialt medier eller lignende.
-
Fravigelse fra dele af betingelserne kræver skriftligt samtykke fra Kvalitet Rens med specifik definering af, hvor der afviges fra de generelle vilkår og betingelser.
-
Ved ”sælger”, ”virksomheden”, ”vi” og ”os” forstås Kvalitet Rens, CVR nr. 43199080.
-
Ved ”køber”, ”kunden” og ”du” forstås dig, som handler som forbruger.
-
Tjenesteydelser er en service, arbejdsydelse som en virksomhed leverer for en betaling, hvor der ikke er tale om køb af en fysisk vare. Vi sælger tjenesteydelser i form af rengøring og rensning.
GENERELLE OPLYSNINGER OM VIRKSOMHEDEN
-
Familievirksomheden Kvalitet Rens er en momsregistreret enkelmandsvirksomhed, som blev etableret i april 2022. Vi leverer rengøringsserviceydelser såsom rens af sofaer, stole, tæpper, madrasser, bilsæder og måtter, campingvogne (interiør) m.m.
-
Rengøringshjælp er os en del af vores serviceydelse og her kan vi tilbyde privatrengøring, afkalkning af badeværelse, flytterengøring, sommerhus rengøring og hovedrengøring af køkkener.
-
Vi dækker hovedsageligt byer i landsdelene Syddanmark inkl. Fyn og Midtjylland. Der kan være perioder, hvor vi kører i Nordjylland fx når det omhandler større ordre. Er kunden fra Sjælland videreformidler vi kontakten til en af vores samarbejdspartnere.
-
Vi samarbejder og rådgiver os med nedenstående virksomheder:
Jyllinge Rengøring & Ejendomsservice ApS (Sjælland), www.jres.dk
Totalrens.dk (Sjælland), www.totalrens.dk
KONTAKTINFORMATION
Kvalitet Rens v/ Thomas Okdahl
Adresse: Stationsvej 21, 6760 Ribe
CVR: 43199080
Telefon: 50 24 18 10 (Modtager ikke SMS-beskeder)
Messenger: m.me/kvalitetRens
E-mail: info@kvalitet-rens.dk
Hjemmeside: www.kvalitet-rens.dk
Trustpilot anmeldelser - Kvalitet Rens
Krak.dk - Kvalitet Rens, Ribe
ÅBNINGSTIDER FOR KONTAKT VIA TELEFON:
Mandag - lørdag: 08:00 – 20:00
Søndag: 08:00 – 17:00
Helligdage: Lukket
-
Vores e-mail og Messenger beskeder bliver læst dagligt af vores medarbejder. Du vil typisk opleve, at du også uden for vores normale åbningstider vil kunne komme i kontakt med os, og at vi vil besvare din forespørgsel.
-
Gennemsnitlig svartid indenfor normale åbningstider er 1-2 timer.
-
Vi er en fleksibel virksomhed. Har du et ønske om rensning på helligdage, ferier eller i de sene aftentimer, så tilkendegiv det gerne ved bestilling, og vi vil forsøge at efterkomme det.
KUNDENS FORPLIGTELSER
-
Dit møbel skal kunne tåle at blive udsat for vand – Det er vigtigt – for rensemetoden vi benytter os af er vådrensningsmetoden, som indebærer rensning med vand, sæber og pletfjernelse produkter.
-
Kunder er forpligtet til at informere inden rensning om sarte forhold i hjemmet, som vi skal tage forbehold for under rensning. Det kunne fx være sarte møbler, sarte gulve, personer med allergier og lignende.
-
Vi renser ikke lædermøbler.
-
Kunder er forpligtet til at informere os om ændringer af telefonnumre og e-mailadresser, da vi kommunikerer rigtig meget via e-mail og på telefon.
-
Kunden er forpligtet til at informere os om evt. adresseændringer, så vi ikke køre forgæves ved et besøg.
-
Det er kundens egen forpligtelse at fortryde sit køb i så god tid, at vi ikke kører forgæves. Generelt vil et afbud under 1 time fra aftalt tidspunkt blive betragtet som forgæves kørsel.
BESTILLING OG ORDREBEKRÆFTELSE
-
For at handle med Kvalitet Rens skal du opgive navn, adresse, telefonnummer og e-mail førend vi kan tilbyde dig en ydelse.
-
Har kunden accepteret prisen er den bindende, og kan ikke genforhandles, når først arbejdet er påbegyndt. Ekstra services kan tilkøbes af teknikeren på selve dagen. Det kunne fx være tilkøb af imprægnering, rens af ekstra puder eller rens af flere stofmøbler.
-
Det påhviler kunden til enhver tid selv at holde sig ajour med de gældende forretningsbetingelser.
-
Handelsbetingelserne vil altid være tilgængelige på vores hjemmeside. Ved bestilling henvises kunden til at læse vores betingelser. Typisk medsendes link til handelsbetingelser, men kan os være vedhæftet i e-mail eller mundtligt henvist. Er der forståelses vanskeligheder, så kontakt os endelig på tlf.: 50 24 18 10 eller på e-mail: info@kvalitet-rens.dk.
-
Kunder skal være myndige for at bestille og benytte sig af vores serviceydelser.
-
Ordrebekræftelsen og dermed aftalen er først endeligt bekræftet, når kunden har modtaget en e-mailbekræftelse eller en accept på Messenger med en udførselsdato.
-
Alle tjenester og ydelser vil være angivet på ordrebekræftelsen, som sammen med disse handelsvilkår, udgør aftalen mellem virksomheden og kunden.
-
Enhver ændring af tidspunkt, pris eller ydelse skal dokumenteres skriftligt i en fornyet ordrebekræftelse, som vil blive fremsendt til kunden og erstatter den forhenværende aftale.
-
Sælger er berettiget til at fakturere køber for tjenesteydelser efterhånden som leveringen sker.
-
Kunden modtager sin faktura (faktura-link) på den e-mailadresse, som kunden har oplyst os ved bestilling. Fakturaen modtages typisk 1-2 hverdage efter en rensning.
Det er derfor meget vigtigt, at kunden oplyser os sin e-mailadresse ved bestilling. -
Har kunden af forskellige årsager ingen e-mail, så kan vi tilbyde at sende et faktura-link via SMS (gratis) eller sende fakturaen med PostNord (Portogebyr og administration koster 25kr).
UFORPLIGTENDE TILBUD
-
Kunden kan igennem e-mail, Messenger eller kontaktformularen på hjemmesiden bestille tilbud, som er uforpligtende.
-
Tilbud med afgivet fast pris for arbejde kan udover e-mail også formidles gennem telefon eller sms, og er lige så bindende og forpligtende, hvis de accepteres.
-
Tilbud er gældende i 14 dage (Privatpersoner). Se særlige bestemmelser for erhvervsdrivende.
-
Personer der repræsenterer en CVR registreret virksomhed skal senest ved tilbudsforespørgsel tilkendegive, at de er en virksomhed. Gøres dette ikke vil de blive betragtet som privatperson på fakturaen.
PRISER
-
Alle oplyste priser er angivet i danske kroner og er inklusive 25% moms.
-
Priser på hjemmesiden er altid opgivet ekskl. kørselsgebyr, energitillæg og evt. administrations-/fragt-/betalingskortgebyr o.lign.
-
Energitillæg - Kvalitet Rens tænker på miljøet og derfor kører vi i elbil.
- Desværre gør den seneste tid med stadig stigende energipriser, at vi i perioder med høje elpriser ser os nødsaget til at fakturere et mindre kørselsenergitillæg på 100kr pr. faktura, hvis kørsel til kunden overstiger 2x45km. Vi håber på kundernes forståelse.
-
Bemærk at alle priser på hjemmesiden skal betragtes som vejledende udsalgspriser, hvor flere af priserne er angivet med ”fra” priser.
-
Hvis andet ikke er skriftligt aftalt, så ydes der ikke rabat på vores tjenesteydelser. Der kan til højtider, i ferier og i lavperioder være Facebook indslag indeholdende rabatpriser.
-
Er kunden videreformidlet via vores samarbejdspartnere og har accepteret samarbejdspartnerens afgivet tilbud / pris for arbejdet, så er det denne aftalt pris som er gældende, hvis ikke andet er skriftligt aftalt.
-
Alle priser og specifikationer for tjenesteydelser på hjemmesiden er opgivet med forbehold for trykfejl og kan ændres uden forudgående varsel.
-
Afgivet skriftlig uforpligtende tilbud er bindende efter indgået aftale og gældende efter betingelserne i ”Uforpligtende tilbud”.
BETALINGSBETINGELSER OG FAKTURA
-
Kunder har mulighed for at betale med MobilePay (42405527), bankoverførsel 0400-4028954005 eller kontant betaling.
-
Betaling altid front up som udgangspunkt efter endt arbejde, da det er en tjenesteydelse der ydes.
-
Der vil være mulighed for efter forudgående aftale at modtage en faktura med 7 dages betalingsfrist (Privatkunder).
-
Ved kontant betaling betales det fulde beløb efter endt rensning og altid inden Kvalitet Rens teknikeren forlader adressen, hvor rensningen er udført. Meddeles det os først efter vi er kørt fra adressen, så kan der kun benyttes MobilePay eller bankoverførsel (Aktuelt ved fakturabetaling).
-
Der er ikke mulighed for at give penge tilbage, da renseteknikeren ikke har en kassebeholdning med sig.
-
Efter modtagelse af faktura har privatkunder 7 dages betalingsfrist og virksomheder 14 dage. Der kan dog aftales andre betalingsfrister, men det skal være skriftligt accepteret af Kvalitet Rens inden arbejdes udførelse.
-
Fakturanummer bedes angivet i tekstfelt ved MobilePay og bankoverførsel. Det lettere gør bogføringsprocessen for os. Skulle det ske at kunden glemmer det, så går det nok.
-
Vi kan desværre ikke på nuværende tidspunkt tilbyde kreditkortbetaling (MasterCard, VISA/Dankort m.fl.), men vi arbejder på, at kunne tilbyde vores kunder det engang ud i fremtiden.
-
EAN-faktura kan tilbydes sendt igennem FakturaService.dk (Gebyr 5kr pr. faktura afsendelse).
-
Medmindre anden betalingsbetingelse fremgår af tilbuddet eller af dialogen med kunden, så er det altid handelsbetingelser på hjemmesiden der er gældende.
MANGLENDE BETALING – RYKKERBREV, RENTER
-
Betaler kunden ikke rettidig indenfor fakturaforfaldsdato, så sendes kunden en venlig påmindelse via e-mail. Forsinket betaling af faktura anses altid som væsentlig misligholdelse af aftalen og berettiger altid sælger til at opkræve morarenter og rykkergebyr.
-
Betales fakturaen senere end 3 dage regnet fra oprindelig fakturadato, så vil kunden blive opkrævet 100kr i rykkergebyr og 2% i morarenter renter pr. påbegyndt måned af det samlede udestående fra fakturaforfaldsdatoen.
-
Kan du ikke betale din faktura, så kontakt os på telefon 50 24 18 10 eller e-mail info@kvalitet-rens.dk og hør om dine muligheder for en månedlig afdragsordning.
AFLYSNING ELLER ÆNDRING AF AFTALE (FORTRYDELSESRET)
-
Der ydes ingen fortrydelsesret til køber efter igangsættelse af tjenesteydelser.
-
Der kan være rigtige mange årsager til at du ønsker at ændre eller aflyse din aftale med os. For os er det vigtigt, at du ændrer/aflyser din aftale i god tid og senest inden kl. 20:00 dagen før.
-
Du kan kontakte os i åbningstiden på vores telefon 50 24 18 10. Er det udenfor normal åbningstid, så skal du sende os en e-mail til info@kvalitet-rens.dk.
-
Vi vil altid forsøge at være så fleksible som overhoved muligt, og prøve at efterkomme dit ønske om ændring af dag og tidspunkt.
-
Vi forbeholder os dog retten til at opkræve kunden et gebyr på 400kr (Syddanmark) og 600kr (Midtjylland) ved forgæves kørsel eller ved for sent afmelding af aftale.
-
Er vi på vej ud til kunden, så vil det altid blive betragtet som forgæves kørsel.
-
Er aftalen oprettet samme dag som arbejdets udførsel, så vil et afbud under 1 time fra aftalt tidspunkt blive betragtet som forgæves kørsel.
-
Ved udeblivelse af aftale, hvor teknikeren er ankommet til kundens adresse, da opkræves kunden det fulde aftalte beløb.
REKLAMATIONSRET
-
Købelovens regler gælder for varekøb og ikke på ydelser. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke har 2 års reklamationsret. Reklamation over leverede tjenesteydelse skal ske hurtigst muligt og senest 24 timer efter arbejdets udførelse til e-mail info@kvalitet-rens.dk.
-
Det er vigtigt, at der vedlægges en beskrivelse af problemet samt flere billeder og evt. videoklip.
-
En tjenesteydelse er en arbejdsydelse, hvor der ikke er tale om køb af en egentlig vare. Her hos Kvalitet Rens er vores tjenesteydelse rensning.
ERSTATNINGSANSVAR (FORSIKRING)
-
Dine møbler er IKKE forsikret igennem Kvalitet Rens, og derfor vil alle former for skader på møbler, tæpper, madrasser og lignende være at betragtet altid som et mellemværende imellem kunden og hans eget forsikringsselskab.
-
Kvalitet Rens kan ikke stilles til ansvar for skader på møbler, tæpper o.lign., som er sket som følge af at de er blevet renset med anerkendte godkende tekstilsæber.
-
Kunden er forpligtet til at videregive informationer hvis han/hun er bekendt med at møbelstoffet ikke kan tåle vand eller sæber, og derved kun kan kemisk renses. Et eksempel på stofmateriale der ikke kan vådrenses, er Kanvas stof.
-
Der udføres som udgangspunkt altid en prøverens på et skjoldet sted, plettet sted eller ikke synbart sted.
-
Er der ikke et ikke-synbart sted at udføre prøverens, så er rensningen altid på kundens eget ansvar, også selvom kunden ikke skriftligt har givet tilladelse til det. Kvalitet Rens kan derfor ikke efterfølgende drages til ansvar for evt. følgeskader.
-
Bemærk at møblet fortsat vil være fugtig efter endt behandling. Det vil ikke være 100% muligt at estimere, hvor længe der går inden møblet/tæppet/madrassen er helt tør. Et typisk estimat vil være 7-9 timer før det kan tages i brug igen, men måske først være gennemtør efter 24 timer.
Tørresiden vil være afhængig af mange parameter såsom fx. af årstid, indeklima, rummets fugtighed og temperatur, udluftningsmuligheder osv.
-
Kvalitet Rens har tegnet erhvervsforsikring, som dækker retshjælp, erhvervsansvar, produktansvar inkl. behandling og bearbejdning. Forsikringen dækker ansvarsskader som er opstået og er synlige imens teknikeren er til stede på matriklen. Et eksempel på en ansvarsskade kunne være at teknikeren uheldigvis beskadiger en lampe, vase o.lign. imens der renses.
>> Bemærk at vi i de fleste tilfælde kan fjerne alle pletter, misfarvninger og skjolder helt <<
-
Kvalitet Rens kan dog ikke garantere, at vi kan fjerne alle pletter, misfarvninger helt fra dit stofmøbel, tæppe, madras o.lign., men vi kan altid garantere at dit møbel er rent efter vi har været på besøg.
Grunden til at vi ikke kan stille 100% pletfjernelsesgaranti, er fordi stoffets fiber kan have taget skade af plettes farve. En møbelrens vil ofte fjerne alle pletter og skjolder.
Hos Kvalitet Rens giver vi os tiden til at rense i dybden, og gentager gerne behandlingen op til 3 gange for at få det bedste mulige resultat.
Derfor synes vi selv vi er bedre og grundigere end vores konkurrenter. På vores hjemmeside under Galleri og på Facebook har du mulighed for at se referencer fra tidligere rens.
-
Har kunden selv forsøgt at fjerne pletter, så vil det typisk besværliggøre vores rensearbejde. Vi henviser altid til at kunder ikke selv forsøger at fjerne pletter og skjolder, men i stedet tager kontakt til et professionelt rensefirma.
-
Ting vi ikke kan fjerne er: Slitage. Afblegninger af stoffet fx på grund af sollys (UV). Kemikalieskader efter rensevæsker som klor, acetone, rensebenzin m.fl., som har ødelagt farven i stoffet. Brændemærker og varmeskader. Syreskader efter fx opkast. Maling. Lisen er ikke udtømmende, derfor vil der være andre skader vi af naturlige årsager ikke kan gøre noget ved, da stofmaterialet, tilbehør/udstyr har taget skade.
-
Stearin og tyggegummi har vi gode erfaringer med at fjerne, men igen vi garantere ikke 100% fjernelse.
>> Bemærk der vil altid være en risiko for, at noget kan gå i stykke, når man renser et stofmøbel <<
-
Knapper m.m. kan falde af specielt hvis det er ældre møbler.
-
Er der metalliske dele fx søm, beslag, knapper, håndtag o.lign. på stofmøblet, så vil der være øget risici for efterfølgende metallisk korrosion, som kan misfarve stoffet og give en uønsket kosmetisk udseende.
-
Lynlåse i fx hynder, puder og madrasser kan være skrøbelige. Derfor kan samlingen ved eller i lynlås går op.
-
Nogle pletter som blæk eller dybereliggende farvemasse kan blive løftet op til overfladen i stofmaterialet, når vi suger med vores rensemaskiner, og efterfølgende vise sig større end hvad udgangspunktet var. Denne risiko er til stede og er ikke noget Kvalitet Rens kan gøres erstatningssvarlig over for hvis det sker.
-
Gulvet omkring sofaen kan blive fugtig ved vådrensning, og vand kan give mærker, specielt på ubehandlet trægulve. Vi tørrer selvfølgelig jævnligt op efter os, afdækker med håndklæder og tæpper for at undgå dette sker. Kunden er selvfølgelig meget velkommen til at forberede vores besøg, ved selv at flytte møblerne til andet underlag, eller dække yderligere af.
-
Ting der står tæt på møblet som skal renset, vil vi anbefale at kunden flytter, eller afdækker det med et tæppe/håndklæde, for at undgå der kan opstå en skade. Det vil os give teknikeren bedre arbejdsplads imens der renses.
-
Kvalitet Rens er IKKE erstatningsansvarlig og kan ikke drages til ansvar for skader jf. punkter under Erstatningsansvar (Forsikring) i forbindelse med arbejdes udførelse.
OPLYSNING OM KLAGEMULIGHED
-
En forbruger har altid mulighed for at klage over den tjenesteydelse der er blevet leveret. Ønsker du at gøre dette, så skal ske hurtigst muligt og senest 24 timer efter arbejdets udførelse til e-mail info@kvalitet-rens.dk.
-
Ender klagen ud i en tvist imellem køber og sælger, så kan du som forbruger klage til:
Mæglingsteamet for Forbrugerklager og Forbrugerklagenævnet
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
Tlf.: 72405600
E-mail: nh@naevneneshus.dk
Klageportalen: Nævnenes Hus (naevneneshus.dk)
-
Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr
SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR ERHVERVSDRIVENDE
-
Erhvervskunder får tilsendt faktura efter endt arbejde med 14 dages betalingsfrist.
-
Tilbud er gældende i 30 dage for erhvervsdrivende og offentlige institutioner.